Billeder

”Byen Ebeltoft set fra vores vindue i stuen”

Størrelse: 90×60
Materiale: Akryl

Arbejdet med billedet har taget udgangspunkt i samtaler med køber, og opgaven har været at male et billede med overskriften: ”Byen Ebeltoft set fra vores vindue i stuen”.

Udsigt fra købers stue.

Da jeg besøgte køber og så hendes flotte udsigt, udover Ebeltoft Vig, var ideen med at male et billede set fra denne vinkel en spændende opgave at gå i gang med.

Stakittet, rundt om huset, har en væsentlig plads i billedets komposition, da mønstret fra dette er anvendt i billedets forgrund sammen med Dannebrog.

Maltfabrikken, bygget i 1861
Maltfabrikken, bygget i 1861

Gennem en kikkert kunne jeg se to af de seværdigheder, som skulle med på billedet nemlig Glasmuseet Ebeltoft og Fregatten Jylland. Desuden ville jeg have Rådhuset med fra den gamle bydel og Maltfabrikken, som for mange står for byens vartegn.

Maltfabrikken er en af de få bevarede industriminder på Djursland, og i 1861, et år efter søsættelsen af Fregatten Jylland, startede maltproduktionen i Ebeltofts kendte Maltfabrik.
Ebeltoft Rådhus, bygget 1789
Ebeltoft Rådhus, bygget 1789

Haven
Endelig har jeg ladet mig inspirere af havens mange grantræer og glæden over fuglene, som flittigt bliver fodret af køber.

Glasmuseet i Ebeltoft
Glasmuseet i Ebeltoft

Her har jeg haft fokus på glasset og vandet, som man skal over for at komme ind på museet.

Fregatten Jylland i Ebeltoft
Fregatten Jylland i Ebeltoft

Fregatten Jylland blev søsat den 20. november 1860 og er i dag verdens længste, bevarede træskib. Så der er en grund til, at der på det lille sejl i billedets forgrund er skrevet 1860.

Bookmark the permalink.